Klang, meditation & gongbad
- Underviser Anne Viese
Formålet med klangoplevelsen er at give dig mulighed for at træde ind i det rum indeni dig, hvor du finder roen og nærværet.
Du inviteres ind til kimet i din indre kerne, der hvor roen udspringer, så du lettere kan være i dig selv. Lidt efter lidt i takt med klangenes nærværskabende og beroligende frekvenser og lydbølger, lander bevidstheden i din krop. Og når du mærker og sanser din krop, dit åndedræt og tilstedeværelsen i nuets øjeblik, da er det at du kan finde hjem.
Program:
Når klangoplevelsen begynder, så lægger du dig på underlaget eller madrassen med et tæppe eller to over dig. Når klangene lyder lukker du dine øjnene, på den måde skærper du dine sanser, så du kan vende opmærksomheden indad.
Når klangene har lydt og klangoplevelsen runder af, ligger du og sanser det stille nærvær og gør dig klar til at træde ud i dit liv med fornyet energi, nærvær, ro og en større livsglæde.