Badeterapi
Ved badeterapien bliver en nøje udvalgt olie, foreskrevet af lægen eller terapeuten, emulgeret i vandet i et stort badekar
Rytmisk massage
Rytmisk massage er en blid form for massage, der foregår med olie på kroppen
Velværemassage
Vores beroligende velværemassage reducere spændinger med lange og blide strøg, skabe varme i dit væv og levere en behagelig og afstressende oplevelse.
Fysiurgisk Massage
Massagen er en individuel behandling, som tager udgangspunkt i dit behov og tilgodeser det hele menneske
Graviditetsmassage
Vores graviditetsmassage er skabt til den forventningsfulde kvinde, der ønsker en lindrende og plejende oplevelse
Badeterapi - medispa
90 min.
Ved badeterapien bliver en nøje udvalgt olie, foreskrevet af lægen eller terapeuten, emulgeret i vandet i et stort badekar. Vandet har ca. kropstemperatur.
Mens du ligger i det fyldte badekar, får du undervands børstemassage på det meste af kroppen. Derved åbner huden sig og kan bedre optage den tilsatte olie.
Efter badet, som ca. varer 20-25 minutter, bliver du svøbt i varme lagner/ tæpper og hviler i ca 30 minutter for at opnå størst mulig virkning. Badet giver dyb velvære, men er særligt kendt for sin virkning ved bl.a. Stress, angst, depression, chok, spiseforstyrrelser, hjerte-kredsløb problematikker, sove problematikker, mm.
Ansigtsmassage
45 min.
En velvære ansigtsmassage med Lucia Care produkter kombinerer naturens lægeplanter og eksklusive ingredienser for at fremme hudens sundhed.
Behandlingen starter med en blid rensning af huden, efterfulgt af en saltscrub, der peeler og efterlader huden silkeblød med en sund glød.
Efter en dybdegående rensning og peeling bruges vores 24K Pure Radiance Serum med 24 karat guld, der fornyer hudens glød og spændstighed. Afslutningsvis anvendes 24K Pure Balance Oil, en nærende ansigtsolie med 24 karat guld, der styrker hudens balance og giver fornyet glød.
Den sidste del af behandlingen er en blid nakke og hårbundsmassage med nænsomme massageteknikker.
Under behandlingen anvendes varmeomslag, som definerer denne oplevelse.
Fysiurgisk Massage
45 min.
Massagen er en individuel behandling, som tager udgangspunkt i dit behov og tilgodeser det hele menneske. Den erfarne terapeut kan lokalisere muskelspændinger, samt hvad problemet er kommet af. Hver enkel behandling er unik, da hænderne mærker efter, hvad DIN krop har brug for.
Massagen giver et naturligt flow i udrensningen og giver kroppen et ”BOOST”. Musklerne bliver bløde og afslappede, og du føler en indre ro og velvære efter behandlingen.
Graviditetsmassage med Fokus på Afslapning
45 min.
Vores graviditetsmassage er skabt til den forventningsfulde kvinde, der ønsker en lindrende og plejende oplevelse. Slap af og lad vores erfarne massørs kyndige hænder arbejde magi på din krop, mens du hviler på vores specielle gravidpuder, der gør det muligt at ligge komfortabelt på maven.
Denne behandling er designet til at imødekomme de specifikke behov hos gravide kvinder. Bemærk, at denne massage kun udføres i 2. og 3. trimester for gravide kvinder. Giv dig selv det ekstra, du fortjener, med vores skræddersyede graviditetsmassage.
Organmassage med energi afbalancering
45 min.
Organmassage er en meget behagelig og blid behandling med massage af maveområdet, som har til formål at optimere organernes bevægelse og frigøre spændinger. Bindevævet omkring organerne løsnes blidt med hænderne. Hermed vil organet igen kunne optage næring og udskille affaldsstoffer og genfinde sin egen sunde funktion. Du føler en lethed i kroppen, og dit velbehag vender tilbage.
Spændinger og stress optages i maveområdet. Organmassagen kan udrense følelsesmæssig ubalance, ondt i ryggen, åndedrættet, dyb lymfedrænage, uforklarlig træthed, fibromer, hovedpine, appetitløshed, muskelsmerter og fertilitetsproblemer m.m. Organmassagen er en behandling, der kan forbedre funktionen af lymfen, blodkredsløbet, nervesystemet, fordøjelsen og energibanerne. Derved åbnes der op for en positiv og afslappet indstilling til tilværelsens mange udfordringer.
Rytmisk massage
45 min.
Rytmisk massage er en blid form for massage, der foregår med olie på kroppen. Med blide, rytmisk udførte greb arbejdes der på det meste af kroppen, alt efter hvilket mål der arbejdes ud fra.
Massagen tager udgangspunkt i det hele menneske og hjælper til med at komme til ro og genskabe balancen i sit eget legeme uden at påtvinge kroppen noget. Ved rytmisk massage behandles ofte et eller flere organer.
Efter massagen er en (kort) hvile en vigtig del af behandlingen.
Rytmisk massage er kendt for sin virkning ved bl.a.: Stress, uro og nervøsitet, depression, udbrændthed, visse angsttilstande, hovedpine,migræne, fordøjelsesproblemer, Ryg-, skulder- og lændesmerter, åndedrætsforstyrrelser, almen fatigue.
Afslappende og Beroligende Velværemassage
45 min.
Vores beroligende velværemassage er skræddersyet til at reducere spændinger med lange og blide strøg, skabe varme i dit væv og levere en behagelig og afstressende oplevelse. Vores erfarne massører plejer din krop omhyggeligt, altid i roligt tempo og med varme i briksen.
Denne behandling lindrer ømme muskler, forbedrer blodcirkulationen og tilbyder mentale fordele, herunder forbedret søvn og reduceret stressniveau. Vælg mellem tørbørstning, varme sten eller Gua-Sha sten for at forstærke blodcirkulationen og øge effektiviteten af din massage. Vi bruger Lucia Care’s økologiske olier, som høster lægeurternes terapeutiske egenskaber, der beroliger krop og sind.
Du opnår en komplet følelse af velvære for både krop og sind.
Psykoterapi
60 min.
Målet i en psykoterapeutisk samtale er at skabe større balance og indre mental ro samt få øget indsigt og livsglæde. Terapien vil gøre dig mere bevidst om egne mekanismer, tankemønstre, følelsesmæssige og kropslige reaktioner.
Jeg arbejder holistisk og bruger flere forskellige metoder afhængigt af temaet for terapien.
Terapien kan bl.a. tage afsæt i kropsterapeutiske metoder, integrative og gestaltterapeutiske metoder, regressionsterapi, ACT (Acceptance Commitment Therapy), kognitiv terapi og elementer fra coaching. Alt sammen i en nærværende og kærlig atmosfære og med respekt for, at det tager tid og kræver mod at arbejde med sig selv.
Jeg har erfaring med terapi indenfor mange forskellige områder, både af individuel og relationel karakter. Det kan være sorg, kriser, angst, vrede, traumatiske oplevelser, ensomhed, stress, depression, modløshed, skam og skyld, kropslig uro, lavt selvværd mm.
Terapien sker i en vekselvirkning mellem nænsom behandling af sårbarheder gennem fordybende indre arbejde og ”kærlige puf” henimod forandring. Terapien ser både bagud og fremad men i særlig grad indad.
Det centrale i terapien er, at du kan blive klogere på dig selv, dine værdier og grænser. Du oparbejder en øget selvstøtte og bliver mere handlekraftig i forhold til at træffe sunde valg.
Målet med terapien er ikke, at du skal blive en anden, end den du er, men nærmere finde frem til ”mere af dig selv”.
Ring og få en tid på 7178 1771.
Trine Døssing
Restorativ behandling
90 min.
Restorativ behandling er for dig, der oplever stress, smerter eller uro. Din situation kan skyldes flere forskellige faktorer. Og ligesom du er unik, vil din behandling også være unik.
Kroppen har heldigvis en naturlig evne til at helbrede sig selv, når vi tager os ordentligt af den. Ubalancer i form af stress, traumer, ulykker, sygdom, slid eller lignende, kan imidlertid have svækket immunsystemet og dermed kroppens naturlige evne til at hele sig selv.
For at genoprette balancen i din krop, skal vi først og fremmest stimulere din krops mulighed for at restituere. Udgangspunktet er åndedrættet, for ad den vej at arbejde med nervesystemet. Udover åndedrætsterapi indgår der i behandlingen forskellige former for kropsterapi og aktiveringsteknikker. Der bliver taget højde for påvirkning af de forskellige organer samt meridianer og bindevæv. Meditations- og mindfulnessøvelser kan indgå, og nogle gange bruger vi redskaber som fx bolde, yogaudstyr og lignende i behandlingen.
Humlen er at løsne kropslige spændinger, så du kan restituere og finde tilbage til din egen naturlige balance.
Mette Odgaard
Åndedrætsterapi
45 min.
Åndedrætsterapi kan hjælpe dig med at lindre stress, ængstelighed og kropslige spændinger eller låsninger. Det baner vejen for bedre iltning, så dine celler kan arbejde optimalt og regenerere. Alt dette bidrager til at forbedre dit fokus.
Åndedrætsterapien består af en bred vifte af åndedrætsteknikker og øvelser afhængig af, hvad den indledende åndedrætsanalyse afslører.
Du vil terapeutisk arbejde med bevidst at trække vejret for at justere og optimere dit åndedræt. Det kan inkludere specifikke øvelser til afspænding af krop og sind, stressreduktion og generelt velvære.
Åndedrætsteknikkerne tilpasses dine behov og kan omfatte teknikker som “deep, slow breathing”, vejrhold, og øvelser med varierende længder på indånding og udånding.