Restorativ behandling
Restorativ behandling er for dig, der oplever stress, smerter eller uro. Din situation kan skyldes flere forskellige faktorer. Og ligesom du er unik, vil din behandling også være unik.
Kroppen har heldigvis en naturlig evne til at helbrede sig selv, når vi tager os ordentligt af den. Ubalancer i form af stress, traumer, ulykker, sygdom, slid eller lignende, kan imidlertid have svækket immunsystemet og dermed kroppens naturlige evne til at hele sig selv.
For at genoprette balancen i din krop, skal vi først og fremmest stimulere din krops mulighed for at restituere. Udgangspunktet er åndedrættet, for ad den vej at arbejde med nervesystemet. Udover åndedrætsterapi indgår der i behandlingen forskellige former for kropsterapi og aktiveringsteknikker. Der bliver taget højde for påvirkning af de forskellige organer samt meridianer og bindevæv. Meditations- og mindfulnessøvelser kan indgå, og nogle gange bruger vi redskaber som fx bolde, yogaudstyr og lignende i behandlingen.
Humlen er at løsne kropslige spændinger, så du kan restituere og finde tilbage til din egen naturlige balance.
