REPOWER YOUR SELF IN
Your Inner Garden
Efterår 2023
Almanak
Power of Fall
Hvornår har du sidst kigget op i skovens ældgamle trækroner? Hvornår har du sidst søgt mod havet blot for at betragte bølgerne slå ind mod kysten? Din mentale sundhed venter lige udenfor døren. Den viden vander og dyrker vi hos Lucia Care hele året. Særligt i efteråret har vi brug for at blive mindet om, at vi er en del af naturen. Som mennesker har vi et dybtfølt behov for at mærke den sammenhæng.
Efteråret kalder på refleksion
I takt med at bladene skifter farve, og temperaturen falder, søger vi indad for at finde energien i os selv. Denne naturlige proces understøtter vi i efterårsudgaven af ’Your Inner Garden’, som handler om at styrke vores sundhed. Om at forebygge det gode liv gennem terapier og gennem kosten.
Glæd dig til at gå efteråret i møde med skovbadning, en grøn og nærende kost og en kærlighedserklæring til lægeurten kamille. Vi dykker også ned i vidunderingrediensen A-vitamin, fordi vi vil så gerne fortælle dig, hvordan Lucia Care Rich Regenerative Face Cream er skabt ved at kombinere ny innovativ forskning indenfor hudpleje med det bedste fra naturens rigdom.
God læselyst!
Self-care
Skovbad i naturens kraft
Vores stenalderhjerne elsker skoven. Under træernes kroner råder en stilhed, som vækker alt levende til live og får os til at blomstre som mennesker. I takt med at du bevæger dig rundt i naturen, bliver det lettere at se farverne, kende duftene, lytte til fuglenes sang og høre dyrene, der kribler og krabler i skovbunden.
Skovbadning forudsætter på ingen måde, at du skal løbe eller lave motion. Det handler alene om at være til stede i naturen. Essensen af skovbadning er, at vi skal dykke ned i naturen og bade os i sanseindtryk.
Naturen virker, viser forskning
- Reducerer produktionen af stresshormoner
- Forbedrer lykkefølelser og frigør kreativitet
- Sænker puls og blodtryk
- Booster immunforsvaret
- Fremskynder helbredelsesprocessen efter sygdom
Skovbadning for begyndere
Sådan gør du:
Sænk farten. Bevæg dig langsomt gennem skoven, så du ser og mærker mere. Stop op, læg dig eller sæt dig gerne ned. Giv slip på tankerne og bemærk stemningen i skoven.
Sluk din mobil for at give dig selv den bedste mulighed for at slappe af, være opmærksom og opleve skoven med alle vakte sanser.
Træk vejret dybt ned i maven. Prøv at forlænge udåndingen til det dobbelte af længden af indåndingen. Det sender et signal til kroppen om, at den kan slappe helt af.
Be mindful: Vær til stede her og nu. Og vær åben og opmærksom overfor, hvordan skoven får dig til at føle indeni. Bliv i skoven så længe du kan.
Kilde: Qing Li, TIME
https://time.com/5259602/japanese-forest-bathing/
INTEGRATIV MEDICIN
Nærende kost
Mad er energi til din krop og hjerne, men også til dit sind. En nærende og balanceret kost smører og plejer systemet indefra – og din hud vil elske dig for det!
Nanna Kirkebjerg, stifter af Lucia Care, anbefaler, at du spiser så meget grønt som muligt. Kig især efter de grøntsager som indeholder antiinflammatoriske egenskaber. Hold igen med mængden af kulhydrater og forsøg at holde sukkeret nede på et absolut minimum.
Skru op for det grønne
En let måde at komme i gang med at få flere grøntsager ind i systemet er at styrke dig selv med en hjemmelavet grøntsagsjuice. For det ér svært at spise f.eks. fem-seks rå selleri, citroner og grønkål om dagen. Det hele glider lettere ned, når du kombinerer og blander det i en grøn juice eller grød, som faktisk smager fantastisk.
Grøntsagsjuice
Drik en grøntsagjuice hver dag. Brug gerne en slow-juicer, så fibrene kommer med.
Start f.eks. med æble, appelsin, spinatblade, grønkål, selleri, lidt ingefær, citron og grape.
Sørg for, det er grøntsagerne, der er i fokus. Frugt skal primært med som smagsgiver, for naturlig sødme eller for udseendets skyld.
Du kan løbende avancere, udvikle og udfordre dig selv og dine smagsløg mere og mere.
Grøn grød
Lav en grøn grød, der kan blendes af de samme ingredienser, f.eks. selleri, kål, gulerødder, rødbeder, spinat osv.
Sørg for en klar overvægt af grøntsager og brug kun frugt som smagsgivere eller naturligt sødemiddel.
Blend grøntsagerne til en tyk grød, juster konsistensen med lidt vand, hvis det er nødvendigt.
Brug frugt og bær som topping og server sammen med mandelsplitter, hakkede nødder eller lignende.
Citron og ingefær fungerer fint til at samle smagsindtrykkene.
INTEGRATIV MEDICIN
Tank op med vitaminer
Grøntsager giver dig vitale vitaminer og mineraler. Aminosyrer bygger vores celler op, og der findes både dem, der kommer via kosten fra grøntsager og fra protein. Og så findes der de aminosyrer, som kroppen selv kan lave. Der er i alt 22, og vi har brug for dem allesammen.
Det er utroligt vigtigt at have et passende D-vitaminniveau i kroppen. Hertil kommer en balance i magnesium, selen, zink og kobber, da de hjælper mange af vitaminerne til at kunne forvandle sig til aktive komponenter og byggesten til vores celledannelse, til vores immunforsvar.
Der er en have i din mave
Du passer godt på dig selv, når du passer godt på din tarm, og den har brug for mælkesyrebakterier. Dårlig tarmflora kan forhindre organismen i at optage de gode ting fra kosten. Som praktiserende læge ser Nanna Kirkebjerg flere patienter, der ligger lavt i f.eks. både B- og D-vitamin, selv om de spiser en varieret kost. Det kan skyldes, at deres tarm ikke optager tilstrækkeligt med næringsstoffer.
De gode bakterier og det gode fedt
Mælkesyrebakterier er vigtige for mange processer i organismen og ikke mindst i forhold til en presset hjerne og et presset nerve-sanse-system. Tag gerne et fornuftigt tilskud af mælkesyrebakterier hver dag.
Det samme gælder for det gode fedt, som du skal have til dine celler og din hjerne. Det er omega-3-olierne, særligt olivenolie, avocadoolie og marietidselolie. Du kan f.eks. hælde to teskefulde i din grøntsagsjuice eller den grønne grød hver dag, så er du godt dækket ind.
Herbarium
I lægeurtehaven med Lucia Care
Kamille
Anthemis Nobilis
”I årtusinder har kamille været kendt som en lægeurt, der kan fremme søvn, behandle sår, lindre stress og mavesygdomme og fremme helingsprocesser.”
Nanna Kirkebjerg – læge og stifter af Lucia Care
Kamille skaber balance
Kamilles aktive indholdsstoffer er unikke, fordi de er:
Adaptogene: Kamille reagerer på, hvordan kroppen føles. Hvis kroppen er varm eller kold eller har brug for opløftning eller beroligende, så hjælper kamille med at bringe kroppen tilbage i balance.
Detox: Kamille virker som en naturlig detox på huden, da lægeurten har en evne til at skylle toksiner ud og sætte gang i cirkulationen.
Beroligende: En kop kamillete er en sikker måde at indgyde kroppen en følelse af ro før sengetid. Ligesom kamille hjælper med at berolige sindet og kroppen, har lægeurten lignende virkninger på huden.
Kamille i hudpleje
Kamille har en enestående evne til at lindre og berolige huden, reducere rødme og forebygge aldringstegn.
Lindrende lægeurt
Kamille har både antiinflammatoriske og beroligende egenskaber. Uanset om du døjer med irritation, rødme eller andre hudproblemer, så er kamille et effektivt naturligt middel til at berolige din hud og genopfriske hudens glød og udseende. Videnskabelig forskning viser, at kamille hjælper med at blokere signalstoffer i kroppen – også kendt som prostaglandiner – som er ansvarlige for inflammation. Det gør kamille til en unik ingrediens til følsom og sensitiv hud.
Naturlig anti-aging
Kamille indeholder en overflod af antioxidanter, herunder flavonoider. De er kendt for at bekæmpe skadelige frie radikaler og stimulere celleregenereringen. Det reducerer forekomsten af fine linjer, rynker og ar. I tilfælde af solskoldninger kan kamille også hjælpe til at reducere DNA-skader forårsaget af for meget UV-eksponering.
Kamille i din hverdag
⚘ Sov godt: En god kop kamillete hjælper med at berolige sindet. Det fremmer en god nats søvn, som er så vigtig for en frisk og sund hud. Drik teen 30-60 minutter før sengetid.
⚘ Hjemmebrygget kamillete: Brug en teskefuld tørrede kamilleblomster pr. kop. Lad teen trække i 3-5 minutter alt efter, hvor stærk du ønsker den.
⚘ Til de grønne fingre: Plant kamille i din have til gavn for de omkringliggende planter og jorden. Kamille hjælper med at holde på næringsstoffer og forbedrer derved jordkvaliteten.
Læs mere om kamille her.
EXCLUSIVE
Få 15% på Rich Regenerative Face Cream
15% på SUNSET BREEZE Rich Regenerative Face Cream
Brug rabatkode: SB15
Lucia care
PRODUKTPORTRÆT
SUNSET BREEZE / for face
Rich Regenerative Face Cream
Selvom skønhed kommer indefra, kan huden have brug for en hjælpende hånd. Huden er kroppens største organ, og vi skal passe på huden, for at den kan passe på os. Hos Lucia Care tror vi på, at hudplejerutiner skal være simple og stadig levere synligt effektive resultater.
Guldhætten af for A-vitamin
I dette produktportræt dykker vi dybere ned i vidunderingrediensen A-vitamin. Vi sætter fokus på vores bestseller, Rich Regenerative Face Cream, som er en intensivt nærende ansigtscreme til både dag og nat, der også kan bruges som øjencreme.
”Lucia Care er det første hudplejemærke i Norden, der er baseret på et integrativt medicinsk blik for huden. Det betyder, at vores hudplejeprodukter er skabt ved at integrere det bedste fra naturens rigdom med ny innovativ forskning indenfor hudpleje. Vi kombinerer lægefaglig og naturmedicinsk viden om naturens potente lægeurter med evidensbaseret dermatologisk forskning og klinisk dokumenterede aktive ingredienser.”
Nanna Kirkebjerg, læge og stifter af Lucia Care
Obs: Beskrivelsen kan forekomme lidt teknisk, men vi vil så gerne fortælle dig, hvordan Rich Regenerative Face Cream er skabt ved at kombinere ny innovativ forskning indenfor hudpleje med det bedste fra naturens rigdom.
Sunset breeze
Hemmeligheden bag cremen
Innovativ A-vitamin formel: Granactive Retinoid stimulerer cellefornyelsen, udjævner og reducerer rynker og fornyer hudens fyldighed og elasticitet.
To forskellige molekyler af hyaluronsyre: I kombination med hinanden reducerer de rynker. Den lille hyaluronsyre trænger igennem huden og virker indefra, hvor den binder fugt i cellerne. Den store hyaluronsyre lægger sig uden på huden og virker udglattende.
Ingredienser i samspil: Lægeurter beroliger, regenererer og stimulerer dannelsen af collagen i huden. Mandelolie og sheasmør nærer, fugter og blødgører.
A-vitamin i en nøddeskal
A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som er vigtigt for et normalt syn, en sund hud og et velfungerende immunforsvar. Indenfor hudpleje er A-vitamin en superhero-ingrediens, som forbedrer hudens struktur, afhjælper uren hud, reducerer rynker og solskader som f.eks. pigmentpletter. A-vitamin regenererer, vitaliserer og afstresser hudcellerne ved at tilføre fugt, fyldighed og en frisk glød til huden.
I en nøddeskal hjælper A-vitamin med at normalisere hudens funktion og stimulerer den til at opføre sig som en yngre udgave af sig selv.
Medlemmer af A-vitamin familien, også kaldet retinoider påvirker næsten alle aspekter af, hvordan huden fungerer: De øger celleomsætningen i epidermis, det øverste hudlag, der producerer fyldige nye hudceller og afstøder gamle hudceller samt stimulerer produktionen af collagen, elastin og hyaluronsyre i det dybere hudlag, dermis.
Det viser sig ved, at retinoider hjælper med at udfylde rynker og genskabe hudens fasthed. Retinoider er også effektive til at forebygge og reducere pigmentering. Retinoider fungerer som antioxidanter og reducerer mængden af melanin, som huden producerer. Samtidig hjælper retinoider også huden med at fjerne gamle og misfarvede celler hurtigere, hvilket resulterer i, at mørke pletter bliver mindre tydelige, og huden ser mere ensartet og frisk ud.
Ikke alle retinoider er skabt lige
Retinoider udgør en gruppe forskellige derivater af A-vitamin, der alle virker på samme måde på huden. Retinol er den mest velkendte. Der er dog forskel på, hvor aktive og dermed hvor effektive de enkelte retinoider er.
Blandt alle retinoiderne er det kun retinsyre, også kendt som den receptpligtige tretinoin, som huden kan bruge, da det binder sig direkte til hudens receptorer. For at retinoider kan udføre deres hudforbedrende funktioner, skal de først omdannes til retinsyre i huden. Jo flere trin, der er i denne omdannelse, jo mindre effektiv bliver ingrediensen. Derfor er der stor forskel på effekten af de forskellige retinoider.
Retinyl estre, fx retinylpalmitat: 3 trin
Retinol: 2 trin
Retinaldehyd: 1 trin
Retinsyre
Granactive Retinoid – eller Hydroxypinacolone Retinoate som det står anført som på ingredienslisten – er en nyere og unik formel af A-vitamin. Den er højpotent og udmærker sig ved at binde direkte til receptorerne i huden, ligesom retinsyre, uden først at skulle omdannes kemisk i kroppen. Granactive Retinoid er samtidig betydeligt mere skånsom ved huden end andre former af A-vitamin. Det viser sig i form af mindre tendens til rødme, hudirritationer og andre bivirkninger.
Granactive Retinoid passer på din hud
- Reducerer forekomsten af fine linjer og rynker og hjælper med at forhindre udviklingen af rynker.
- Styrker hudens elasticitet for en fyldigere og glattere hud.
- Hudens udseende forbedres med en fastere struktur og en frisk sund glød.
- Pigmentpletter og ufuldkommenheder i huden reduceres og huden bliver mere jævn og ensartet.
- Reducerer porestørrelsen og hjælper med at mindske urenheder i huden.
Hvem skal bruge Granactive Retinoid?
Selv om A-vitamin er bedst kendt som en veldokumenteret anti-age hudplejeingrediens, er Lucia Cares Rich Regenerative Face Cream ikke kun til aldrende hud. A-vitamin stimulerer hudens celleomsætning, cellefornyelse og reparationsprocesser.
En vidunderingrediens for alle aldre
A-vitamin hjælper altså din hud til at forblive stærk og sund, og den gør forskønnende forskelle for alle aldre. Hvis du er i 20’erne, kan du allerede nu overveje at tilføje Granactiv Retinoid til din hudplejerutine.
Ung og uren hud: Granactiv Retinoid forfiner huden, gør den glattere, skaber en mere jævn hudtone, et lysere og mere strålende udseende.
Fra midt tyverne: Her starter hudens aldringsprocesser. Det er et godt tidspunkt at gøre Granactiv Retinoid til en fast del af hudplejerutinen med anti-aging fordele.
Stresset og træt hud i alle aldre: Granactiv Retinoid reducerer effekten af stress på huden og forebygger ubalancer og uren hud.
Moden hud: Når huden modnes, har den en tendens til at miste fugt, og den føles tør. Granactiv Retinoid hjælper med at fugte huden og reducerer fine linjer og rynker. Granactiv Retinoid virker opstrammende og giver en fastere og fyldigere hud ved daglig brug.