Holistisk tilgang til livskræfter
Se videoen og lyt med, når Nanna Kirkebjerg, praktiserende læge og stifter af Lucia Care, deler ud af sin viden om livskræfter.
Hvad er livskræfter?
Når man lærer om kroppen på medicinstudiet, får man en forståelse for den fysiske krop ved at studere afdøde mennesker. Man lærer om anatomien og biokemiske processer. Men man lærer ikke meget om de vitale kræfter, som er ansvarlige for selve livsprocessen. Kort sagt, hvad er det, der gør, at vi lever? Hvad er det, der giver alle levende organismer energi, kraft og vitalitet?
Livskræfterne er den kraft, som gennemtrænger og opretholder det fysiske legeme. De kan referere til en fysisk, mental, følelsesmæssig eller åndelig energi, der er til stede i kroppen og sindet, og som påvirker vores helbred, trivsel og livskvalitet. Livskræfter er med til at holde en organisme i live. Men de kan ikke forklares ved hjælp af fysiske eller kemiske faktorer.
Livskræfter kendes også som æterkræfter indenfor antroposofisk medicin. Du er måske også stødt på begreber som prana i den indiske sundhedsvisdom ayurveda eller som Qi i kinesisk medicin.
Hvor findes livskræfterne?
Naturen er rig på livskræfter: Vand, lys og alt levende indeholder livskræfter og næringsstoffer, som er en forudsætning for at gro og vokse. Livskræfter findes dog ikke kun i naturen. Alle levende mennesker, dyr og planter har iboende livskræfter.
Børn har allerflest livskræfter. En lille baby på 9 måneder, der savler og har elastikker hist og her, er fuld af livskræfter. I takt med, at vi vokser og bliver gamle, aftager vores livskræfter. Når vi mennesker ældes, falder vores evne til at hele. Vores hud bliver tyndere og mere tør bl.a. fordi, at kroppens niveau af hyaluronsyre daler.
Hvad påvirker vores livskræfter?
Når vi mennesker er syge, stressede eller oplever belastninger i livet, falder vores niveau af livskræfter. I kroppen påvirkes især leveren, som er kroppens højborg for livskræfter. Leveren er et meget vandigt organ, og det eneste organ i kroppen, som kan regenerere sig selv. Derfor er det altid godt at styrke sin lever, når man er syg, stresset eller i behandling med stærk medicin, som ofte nedbrydes i leveren, der derved kommer på hårdt arbejde.
Vi ved også, at vores udskillelsesorganer som lever og nyrer er forbundet med huden. Hvis leveren er presset, kan man opleve at få hudsymptomer såsom udslæt, tør og skællende hud og tendens til urenheder. Hvis en gravid har forhøjede levertal, oplever den gravide en hudkløe, der oftest er uudholdelig. Derfor er det vigtigt at få styrket leveren ved opbygge med livskræfter.
Sådan tanker du op med livskræfter
🌱 Sov godt:
Vi fyldes op med livskræfter under søvnen. Her starter mange regenererende processer.
Børn har et stort søvnbehov, da de vokser meget.
Læs mere om den gode søvn her.
🌱 Styrk din lever:
Leveromslag – styrk leveren med et varmt omslag af røllike-te. Få opskriften her – skift blot padderokke ud med røllike.
Drik urtete med bitre planter, der styrker leveren: Fx. Rosmarin og røllike.
🌱 Kost:
Spis grønt, groft og varieret.
Vælg økologiske og biodynamiske råvarer, da disse indeholder flest livskræfter.
🌱 Vand og varme:
Varme virker afspændende og skaber plads til at tanke op med livskræfter.
Tag et nærende fodbad.
Brug gode olier i kropsbade. Prøv at tilsætte Lucia Care Revitalising Oil til dit badevand. Olien er rig på kiselholdige lægeurter som rosmarin og padderokke.
Skab ritualer med sauna og badeterapi.
🌱 Rytmisk massage:
Rytmisk massage kan give en følelse af at være genfødt og fri i kroppen. Det manifesterer sig som en lethed befriet for stivhed og spændinger.
Læs mere om rytmisk massage her.
🌱 Varm urtete:
Drik meget te, som er rig på urter som røllike, padderokke eller rosmarin.
Kombinationen af vand, varme og urter styrker livskræfterne.
🌱 Ro og meditation:
Afsæt tid til at opsøge ro og nærvær i naturen.
Alene det at være til stede i naturen fylder os med livskræfter. Særligt i forsommeren, hvor naturen er fuld af saft og kraft.
Print listen ud og hæng den op et sted som en kærlig reminder.
Hvordan kan hudpleje styrke livskræfter?
Fra ældgammel tid har vi vidst, at naturens planter, blomster, blade, rødder og stængler har iboende kræfter, der kan lindre og hele. Hos Lucia Care kaster vi lys over denne visdom og empiri, når de gamle lægeurter møder nutidens forskning og bliver til cremer, olier og sæber i biokemikerens kyndige hænder. Lucia Cares hudplejeserie er baseret på særligt udvalgte lægeurter, som stimulerer hudens og kroppens egne livskræfter.
Karakteristika for planter med ukuelige livskræfter
Mælkebøtte, padderokke, rosmarin, arnika og morgenfrue er sprængfyldte med vækstkræfter. Med deres saftige stilke bryder de gennem jorden og strækker sig op mod solen. De er svære at slå ned og breder sig som ukrudt. Ofte har de en bitter smag, og en stilk fyldt med blade. Tænk bare på rosmarin og padderokke. Generelt er planter med clorofyl ekstra rige på livskræfter. Det er f.eks. stedsegrønne planter som tuja og cedertræ, som er særligt robuste og modstandsdygtige overfor vind og vejr.
Forestil dig en valmue. Den er tynd og uden blade på stilken. Sæt den i en vand og et øjeblik efter har den tabt sine kronblade. En mælkebøtte derimod kan stå i en vase med vand i næsten en måned uden at visne.
Livskræfter efter høst
En plantes vitale mineraler og æteriske olier er med til at bevare dens livskræfter efter høst. Tag f.eks. en lægeurt som padderokke, der er så rig på kisel og svovl, at dens livskræfter holder længe. Anderledes forholder det sig med bær og krydderurter som basilikum og persille. De skal spises friske for at få udbyttet af vitaminer og mineraler. Så snart man har plukket et bær fra busken, forlader livet bærret, og en forrådnelsesproces starter.
Dyrk din interesse for holistisk sundhed på Your Inner Garden. Tilmeld dig Lucia Care’s nyhedsbrev på luciacare.com