Massage og velvære trin for trin
Huden er kroppens største organ. Den er vores skjold og vores grænse til verden omkring os. Huden sanser og forbinder det ydre med det indre. Huden reflekterer vores fysiske, mentale, følelsesmæssige og åndelige tilstand. Igennem huden kan vi nære og styrke kroppens naturlige balance.
Self-care er et holistisk ritual, der rækker dybere end huden. Når du tager dig tid til at give kroppen din fulde opmærksomhed, vil du opleve en dybere følelse af både indre og ydre velvære. Berøring af huden er både sanseligt velvære og en kraftig antidot til stress. Brug Revitalising Oil som massageolie og høst lægeurternes terapeutiske og afstressende egenskaber.
Self-care med massageteknikker
Små lette berøringer, blide som strejf af sommerfuglevinger, kan gøre en stor forskel. Vi deler her tre videoer af 1-2 minutters varighed, som giver et levende billede af, hvordan du med bløde og langsomme strøg kan massere dig selv. Sørg for, at dine hænder er varme, før du går i gang.
Video 1 – ansigt
Afstresser og lindrer spændinger
Kæbemusklen er kroppens stærkeste muskel, og når livet går os på, bider vi sammen. Derfor er det godt at afspænde musklen med blide berøringer. Man skal ikke trykke, men suge vævet udad med fingerspidserne, så det bliver en blid og kærlig berøring. Musklen vil reagere på berøringen med afspænding.
Panden: Brug blide strøg – som sommerfuglevinger, der aer – eller som et slør, du løfter med fingerspidserne. Det letter ved tankemylder; vi stryger tankerne væk og skaber klarhed i hovedet.
Video 2 – mave, lænd & nyrer
Afspænder
I bughulen har vi både vores fordøjelsessystem og det varmeste område i vores krop. Det er sjældent noget, når vi tænker over eller giver særlig opmærksomhed. Men leveren er det varmeste sted i vores krop. Ved at ae med solen/med uret over maven, berører vi tyk- og tyndtarmen og alle vores organer. Det stimulerer fordøjelsen og afspænder i mavetarmsystemet. Samtidig er mange ubevidste følelser bundet i dette område, som får gavn af kærlig opmærksomhed.
Video 3 – fødder
Forankrer og grounder
Fødderne er vores ståsted på jorden. Ofte glemmer vi at give dem opmærksomhed, selvom de både fysisk og mentalt er tæt forbundet med at være godt forankret i vores liv. Når du giver dine fødder opmærksomhed og varme, bliver det nemmere at sove. Hvis du mærker optræk til hovedpine, kan det også hjælpe at massere fødderne omkring hæle og midt på foden. Det flytter opmærksomheden ned til fødderne og kan lette hovedet.
Rundt om rytmisk massage
Rytmisk massage er en blid form for massage, der foregår med olie på kroppen. Fokus er på at finde ro og komme på plads i sit eget legeme, uden at påtvinge kroppen noget. Med blide rytmisk udførte greb kan der arbejdes på det meste af kroppen.
Rytmisk massage tager udgangspunkt i det antroposofiske menneskebillede, hvor den levende organisme ses med de tre store funktionsområder:
- Nerve-sansepol: De formende og bevidsthedsskabende kræfter (hovedet).
- Midterpol: Regulerende mellem disse to har vi det rytmiske system (hjerte, lunger og kredsløb).
- Nedre pol: De varmende, opløsende og regenererende processer (lever, mave/tarm, nyrer).
Er alt harmonisk i disse systemer, føler vi os godt tilpas. Føler vi os derimod syge eller utilpasse i vores krop, er det tegn på ubalancer.
Rytmisk massage er kendt for sin virkning ved stress, uro, nervøsitet, depression, udbrændthed, visse angsttilstande, hovedpine, migræne, fordøjelsesproblemer, ryg-, skulder-, hofte- og lændesmerter, åndedrætsforstyrrelser og almen fatigue.