Yoga instruktører
Hanne Rye Petersen
Yoga er blevet min passion, fordi det er en holistisk og naturlig tilgang til livet, der baner vejen for et stærkt, positivt og sundt fundament. En tilgang jeg brænder for at videregive gennem min yogaundervisning.
Jeg har det meste af mit liv interesseret mig for sundhed og træning. Det var med yogaen, jeg for alvor fandt min passion. At arbejde med det fysiske og mentale på samme tid gav mening og en mærkbar effekt.
Mine yogatimer er en selvkærlig pause fra hverdagen, hvor du får tid til at strække, styrke, afstresse og mærke din krop og vende fokus indad. Du bliver inspireret og hjulpet til at mærke, hvordan du har det – hvad du har det godt med, og hvad der måske skal ændres. I en travl hverdag glemmer de flest af os nemlig præcis dét!
Mette Odgaard
Jeg underviser ugentlige yogahold med varierende temaer som f.eks. kropsdele og årstid – altid med blik for holddeltagernes behov. Derudover underviser jeg i restorativ yoga og hormonyoga. På alle hold indarbejder jeg åndedræt og bindevæv som en naturlig del af træningen.
Arbejdet med kroppen har fulgt mig hele livet. De seneste 25 år har jeg beskæftiget mig med og uddannet mig inden for en bred vifte af yoga- og terapiformer.
Yoga er for mig en vidunderlig måde at bevæge sig, udvikle sig og opdage nye sider af sig selv på.
Jeg elsker at dykke ned i hvad der sker i kroppen, hvordan det hele hænger sammen og hvordan det vi gør, påvirker andre steder i vores system.
Måske jeg kan inspirere dig til også at bevæge din krop og mærke de positive effekter på egen krop.
Marianne Risager
Overskriften på al min undervisning er RO. Midt i vores ofte travle hverdag ønsker jeg at skabe en oase, hvor vi bare kan være uden at præstere.
Min baggrund er flere yogauddannelser, blandt andet Yoga mod stress. Derudover en klanguddannelse. Jeg holder mig opdateret via både yoga- og klang-workshops/kurser.
Klangskåle er altid en del af min undervisning, da klangene giver en dybere ro og afspænding.
Udover holdundervisning tilbyder jeg også 1:1 klangterapi efter aftale.