Ansigtsmassage
45 min.
En velvære ansigtsmassage med Lucia Care produkter kombinerer naturens lægeplanter og eksklusive ingredienser for at fremme hudens sundhed.
Behandlingen starter med en blid rensning af huden, efterfulgt af en saltscrub, der peeler og efterlader huden silkeblød med en sund glød.
Efter en dybdegående rensning og peeling bruges vores 24K Pure Radiance Serum med 24 karat guld, der fornyer hudens glød og spændstighed. Afslutningsvis anvendes 24K Pure Balance Oil, en nærende ansigtsolie med 24 karat guld, der styrker hudens balance og giver fornyet glød.
Den sidste del af behandlingen er en blid nakke og hårbundsmassage med nænsomme massageteknikker.
Under behandlingen anvendes varmeomslag, som definerer denne oplevelse.
Fysiurgisk Massage
45 min.
Massagen er en individuel behandling, som tager udgangspunkt i dit behov og tilgodeser det hele menneske. Den erfarne terapeut kan lokalisere muskelspændinger, samt hvad problemet er kommet af. Hver enkel behandling er unik, da hænderne mærker efter, hvad DIN krop har brug for.
Massagen giver et naturligt flow i udrensningen og giver kroppen et ”BOOST”. Musklerne bliver bløde og afslappede, og du føler en indre ro og velvære efter behandlingen.
Graviditetsmassage med Fokus på Afslapning
45 min.
Vores graviditetsmassage er skabt til den forventningsfulde kvinde, der ønsker en lindrende og plejende oplevelse. Slap af og lad vores erfarne massørs kyndige hænder arbejde magi på din krop, mens du hviler på vores specielle gravidpuder, der gør det muligt at ligge komfortabelt på maven.
Denne behandling er designet til at imødekomme de specifikke behov hos gravide kvinder. Bemærk, at denne massage kun udføres i 2. og 3. trimester for gravide kvinder. Giv dig selv det ekstra, du fortjener, med vores skræddersyede graviditetsmassage.
Organmassage med energi afbalancering
45 min.
Organmassage er en meget behagelig og blid behandling med massage af maveområdet, som har til formål at optimere organernes bevægelse og frigøre spændinger. Bindevævet omkring organerne løsnes blidt med hænderne. Hermed vil organet igen kunne optage næring og udskille affaldsstoffer og genfinde sin egen sunde funktion. Du føler en lethed i kroppen, og dit velbehag vender tilbage.
Spændinger og stress optages i maveområdet. Organmassagen kan udrense følelsesmæssig ubalance, ondt i ryggen, åndedrættet, dyb lymfedrænage, uforklarlig træthed, fibromer, hovedpine, appetitløshed, muskelsmerter og fertilitetsproblemer m.m. Organmassagen er en behandling, der kan forbedre funktionen af lymfen, blodkredsløbet, nervesystemet, fordøjelsen og energibanerne. Derved åbnes der op for en positiv og afslappet indstilling til tilværelsens mange udfordringer.
Rytmisk massage
45 min.
Rytmisk massage er en blid form for massage, der foregår med olie på kroppen. Med blide, rytmisk udførte greb arbejdes der på det meste af kroppen, alt efter hvilket mål der arbejdes ud fra.
Massagen tager udgangspunkt i det hele menneske og hjælper til med at komme til ro og genskabe balancen i sit eget legeme uden at påtvinge kroppen noget. Ved rytmisk massage behandles ofte et eller flere organer.
Efter massagen er en (kort) hvile en vigtig del af behandlingen.
Rytmisk massage er kendt for sin virkning ved bl.a.: Stress, uro og nervøsitet, depression, udbrændthed, visse angsttilstande, hovedpine,migræne, fordøjelsesproblemer, Ryg-, skulder- og lændesmerter, åndedrætsforstyrrelser, almen fatigue.
Afslappende og Beroligende Velværemassage
45 min.
Vores beroligende velværemassage er skræddersyet til at reducere spændinger med lange og blide strøg, skabe varme i dit væv og levere en behagelig og afstressende oplevelse. Vores erfarne massører plejer din krop omhyggeligt, altid i roligt tempo og med varme i briksen.
Denne behandling lindrer ømme muskler, forbedrer blodcirkulationen og tilbyder mentale fordele, herunder forbedret søvn og reduceret stressniveau. Vælg mellem tørbørstning, varme sten eller Gua-Sha sten for at forstærke blodcirkulationen og øge effektiviteten af din massage. Vi bruger Lucia Care’s økologiske olier, som høster lægeurternes terapeutiske egenskaber, der beroliger krop og sind.
Du opnår en komplet følelse af velvære for både krop og sind.