Bergamot
Bergamot rummer lysets kraft
Historisk er bergamotfrugten vandret fra Kina til Italien, især til området omkring Bergamo, heraf navnet. Undervejs er frugten opstået som en krydsning mellem en bitterappelsin og en citronart. Bergamot vokser bedst i varme og meget tørre omgivelser som på kyststrækningerne i Calabrien, hvor solen skinner på frugtens tykke og nærmest læderagtige skal i månedsvis.
Den lidt pæreformede bergamotfrugt sidder meget længe på træet og absorberer sollyset herover sommer, efterår og vinter, indtil den høstes sidst i januar. Den æteriske olie udvindes af frugtens tykhudede skræl, som har været direkte eksponeret for solens stråler. Bag den tykke skal gemmer sig et saftspændt indre.
Bergamot – en naturlig nøgle til balance
Traditionelt har bergamot været anvendt til at balancere og harmonisere ubalancer i krop og sind. Bergamot har en afgrænsende og samlende karakter, som kan hjælpe med at reducere stress. Når vi rammes af stress, har vi svært ved at mærke og definere vores egne grænser. Nervesystemet bliver overbelastet, og vores sanser bliver overaktive.
Den friske duft af æterisk bergamotolie virker opløftende og vækkende på energien og sanserne. Samtidig stimulerer duften en følelse af indre ro, som virker afstressende. At indånde duften af bergamot kan fremme en afslappende søvn, som er selve nøglen til at opretholde balance mellem sind, krop og ånd.
Lys er næring til alt levende
Lys er kilden til liv. Lys er livskraft – prana. Når planter absorberer solens stråler, stimuleres de fundamentale byggesten i livet. Det er lyset, som giver planterne deres helende og terapeutiske egenskaber. Som levende væsener bliver vi lyst op af planterne. Lys er næring til nerverne og stimulerer alle interne metaboliske processer i kroppen.
Den æteriske olie fra bergamot har absorberet så meget sollys, at den besidder en nærmest antidepressiv kraft, der kan virke opløftende og skabe klarhed. Bergamot styrker kroppens varmeorganisme og hjælper vores bevidsthed til at forankre og centrere i krop, sind og ånd.
Bergamot i hudpleje
Takket være sine antibakterielle og betændelseshæmmende egenskaber virker bergamotolie naturligt rensende på huden. Det gør den æteriske olie til en ideel ingrediens til fedtet hud, da den renser porerne og regulerer hudens produktion af talg. Oliens tonende egenskaber hjælper også med til at mindske og sammentrække porer.
Alle hudtyper kan have gavn af bergamots antiseptiske egenskaber, som også egner sig til pleje af hud, hår og skæg. Samtlige produkter i Lucia Cares hudplejeserie indeholder bergamot.
Se listen her.
Bergamot i din hverdag
De fleste kender bergamottens aromatiske og intense duft fra Earl Grey te. Friskplukket bergamot har en kort sæson få måneder om vinteren. Udenfor sæsonen kan du sagtens høste samme fordele ved at bruge citroner.
- Drik et glas vand med et par friske citronskiver om morgenen. Som citrusfrugt kan du med fordel anvende citron, som er lettere tilgængelig end bergamotfrugten.
- Bergamot og citron virker sammentrækkende på slimhinderne. Ved forkølelse eller tilstoppede slimhinder tag et fodbad med en halv økologisk citrusfrugt.
- Fodbad: Fyld en balje med så varmt vand, at du næsten ikke kan få foden ned i det. Lad vandet nå op til midt på underbenet. Kombiner en halv citrusfrugt med et par skefulde af Lucia Cares Nourishing Salt Scrub, som indeholder æterisk olie fra bergamot. Få opskriften på fodbad.
Læs mere om bergamot her.