Find ro med yoga nidra
Yoga nidra betyder yogiens søvn. Det er en meditativ praksis, der bringer dig ind i en tilstand af fuldstændig afslapning – et sted mellem at være vågen og sove. Yoga nidra er en effektiv teknik til at reducere stress og forløse spændinger i kroppen og berolige sindet.
Gennem yoga nidra kan vi genlære os selv evnen til dybere afspænding. Når kroppen er afspændt, fungerer alting bedre i kroppen. Vi tænker bedre. Vores energiniveau og hormonelle system er mere i balance. Og vi opnår nemmere en dybere og bedre søvn.
Genvej til en dybere søvn
Denne beroligende yoga nidra-session (15 minutter) guider dig til at opnå en dybere søvn. Lyt til yoga nidra i sengen før du skal sove eller når som helst i løbet af dagen, hvor du har brug for at slappe af. Du skal blot give slip og lade dig flyde med.