
Sundhed er ikke noget, du kan præstere dig til
Episode 2 af Bliv hele dig er live.
Hvordan har du det egentlig – sådan helt inderst inde, bag præstationerne, overskuddet og det pæne ydre?
Bliv hele dig er Lucia Cares nye podcast, hvor læge og Lucia Care founder Nanna Kirkebjerg og Lucia Care partner Søren Bregendal går tæt på det spørgsmål, mange af os længes efter at stille:
Hvad vil det sige at være rigtig sund – som menneske, i krop, sind og liv?
I dette afsnit stiller vi skarpt på en vigtig, men ofte overset udvikling:
Er din sundhed blevet et nyt præstationspres?
Sundhed er i stigende grad blevet forbundet med trends og ekstremer: isbade, maratonløb, fastekure og optimering af alt fra åndedræt til restitution. Alt sammen i sundhedens navn.
Men hvornår bliver det for meget? Hvornår glider vi over i at stresse kroppen i forsøget på at redde den?
“Vi lever i en tid, hvor mange ikke længere kan mærke sig selv uden ekstreme stimuli,” siger Nanna. Søren fortæller, hvordan selv det sunde hurtigt bliver et regime – en præstation, vi måles på.
Og midt i det hele glemmer vi måske at mærke, hvad vi faktisk har brug for.
Sundhed er ikke nødvendigvis mere, hurtigere, stærkere. Måske er det mindre. Langsommere. Dybere.
Lyt til afsnittet på Spotify eller Apple Podcasts.
Hvordan mærker du, når din sundhed begynder at ligne præstation?