PRODUKTPORTRÆT
MORNING DEWDROPS
Deep Hydrating Mist and Light Serum
For Face
I gamle dage gik kvinder ture i tæt tåge for at fugte huden. Vi har døbt vores mist og serum ’Morning Dewdrops’ som en hyldest til naturens fantastiske fænomen dug, der spiller en vigtig rolle i mange økosystemer og i regulering af planters fugtbalance.
Morning Dewdrops – Deep Hydrating Mist and Light Serum er en ekstremt fugtgivende mist og serum i ét. Den genopfrisker din hud på et øjeblik og forsegler fugten i huden. Som ingrediens kommer morgenfrue virkelig til sin ret i vores mist, da calendula styrker spændstigheden og elasticiteten i huden, dæmper rødme og beskytter mod oxidativ stress.
“Jeg bruger misten dagligt imellem patienter. Den hjælper mig til at være fuldt til stede og dermed til at præstere. Jeg bruger også misten til at nulstille mig selv, når jeg mediterer, og inden jeg går i seng om aftenen.”
Nanna Kirkebjerg, læge og stifter af Lucia Care
Naturterapi på spray
Med vores mist ved hånden har du altid et frisk pust af naturen lige ved hånden. Morning Dewdrops Deep Hydrating Mist and Light Serum virker vækkende, forfriskende og afstressende – ikke bare på huden, men også for sindet. Brug den, når du har behov for at slippe eller samle tankerne og stimulere din koncentrationsevne.
Fugt, fugt og mere fugt
- Fugt tiltrækker fugt: Fugtig hud virker som en svamp, der hurtigt absorberer det, du smører på den. Derfor kan du øge effektiviteten af din creme, lotion eller olie ved først at spritze huden med Lucia Cares mist. Det får de fugtgivende og regenererende ingredienser til at trænge endnu dybere ind i huden.
- Forsegl fugten i huden: Du kan forsegle fugten i huden ved at anvende vores mist som ekstra lag i din ansigtsrutine. Brug den under og over din ansigtscreme, olie eller foundation. Du kan bruge Lucia Cares mist lige så ofte, som du har lyst til i løbet af dagen.
- Få en friskere glød: Vores mist indeholder antiinflammatorisk morgenfrue, fugtbevarende aloe vera og hyaluronsyre, som binder fugt dybt i huden. Få en god plejerutine med brug af misten morgen og aften som en mild fugtgiver på ren hud, før din ansigtscreme eller olie.
- Læg en god base for SPF-produkter: Brug misten som en god bund for, at produkter med solfaktor kan trænge godt ind i huden. Produkter med solplejefaktor er endnu ikke en del af Lucia Cares hudplejeserie. Udviklingen er på tegnebordet, men solen skal stå op mange gange endnu, før vi kan præsentere vores første produkt med SPF. For SPF-produkter henviser vi til gladhud.nu
Multitask med Morning Dewdrops
Brug Deep Hydrating Mist & Light Serum over hele kroppen
- Misten er primært til ansigtet, men kan også bruges til arme og ben ved tørhed og kløe for at opnå en beroligende effekt.
- Mist kroppen ved lette solskoldninger på udsatte steder som f.eks. ansigt eller skuldre.
- Bring naturen indenfor og brug misten på køreture, på kontoret, efter yoga eller træning, eller når som helst, du har brug for et forfriskende pust.