
Med naturen som terapi

Erfaringerne fra Luciaklinikken, som Nanna Kirkebjerg drev i flere år, er en vigtig del af historien om tilblivelsen af hudplejeserien Lucia Care. På Luciaklinikken kom personer med behov for at komme sig efter sygdom, stress eller livskriser.
Vi taler med Mia Ebsen, der var ansat som haveterapeut på Luciaklinikken. Her fortæller hun om, hvordan naturterapi, som anvendes i integrativ medicin, kan praktiseres med effekt.
En samtale med Mia Ebsen
”Grøn” bog
Navn: Mia Ebsen
Uddannelse: Specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje og uddannet i terapihavens indhold og udformning fra Sveriges landbrugsuniversitet i Alnarp ved Malmø og haveterapeut fra Coventry universitet i England.
Terapeutisk virke: Mia har tidligere drevet sin egen terapihave, Grönska og været ansat som haveterapeut på Luciaklinikken, en klinik for stressrehabilitering.
Favoritlægeplanter: Rød solhat og kamille, fordi de er smukke og har mange lægende egenskaber ved infektioner og en beroligende effekt.

Hvordan kan naturterapi hjælpe på stress?
Når vi er udenfor i naturen, hviler det område i hjernen, som hedder Hippocampus. Den del af hjernen er overbelastet, når vi er stressede, er indendørs, sidder bag en computer eller kører bil, da hippocampus skal sortere ca. 10.000.000 informationsstykker pr. sekund ned til 12-15 stk pr. sekund. Det er et energikrævende arbejde.
Hvor hyppigt skal man ud i naturen for at opnå en effekt?
Mit skøn er minimum 30 min. dagligt, men gerne mere. Den svenske botaniker og læge Carl von Linnè sagde: 8 timers arbejde, 8 timer udendørs og 8 timers søvn, så har man det godt. Det handler altid om et liv i balance. En balance mellem aktivitet og hvile – mellem gøren og væren.
Hvordan har du set, at naturterapi virker på os mennesker?
Jeg ser en gavnlig effekt med haveterapi, hvor deltageren deltager i meningsfulde aktiviteter 1-3 gange om ugen. Disse aktiviteter kan være at sidde ved et bål evt. med en mindfulness-guidning. Eller nysgerrigt at undersøge et blad, bark eller en blomst med at forstørrelsesglas som om det var første gang. Eller at passe en plante med vand, lys og næring. Det vigtigste er ikke, hvad det er, men at aktiviteten i naturen er tilpasset til der, hvor patienten er her og nu. Gennem et 12 ugers forløb kunne jeg f.eks. følge, hvordan en patient stille og roligt gik fra at skulle være for sig selv på et bestemt vildt og utæmmet sted med udsigt til at kunne indgå i sociale aktiviteter. Til sidst kunne personen byde ind med en mindfulness-session for de øvrige deltagere, som også var ramt af stress eller udbrændthed.
Hvordan kan vi implementere naturterapi i hverdagen?
I hverdagen kan vi alle prioritere at være udendørs mindst 30 min. hver dag. Vi kan gå en tur med opmærksomheden rettet mod den natur, der omgiver os. På kontoret anbefaler jeg æteriske olier, som kan gøre plejepersonalet mindre stressede. Til indlagte på psykiatrisk afdeling giver jeg ofte de unge indlagte fodbad og efterfølgende fod indsmøring med lavendel massageolie og drypper et par dråber æterisk olie fra lavendel på hovedpuden for at de bedre kan falde i søvn.
Hvordan arbejdede du med stressramte på Luciaklinikken i sin tid?
På Luciaklinikken havde vi direkte adgang til naturen. I haven omkring slottet fandtes alle de otte oplevelseskarakterer, som behøves, når man har behov for at søge derhen, hvor man støttes bedst. Disse otte naturtyper er: Artsrig, rumlig, fredfyldt, trygt, åbent, kulturhistorisk, folkeligt og vildt. Ofte havde vi naturaktiviteter, som indeholdt en symbolik, hvor deltageren kunne genkende sig selv. Det kunne f.eks. være gennem aktiviteter som at lave bål eller at få planter til at spire. Flere havde behov for hjælp til at øve sig i at skifte mellem at være i aktivitet og i hvile.
Hvorfor tror du, at naturen har så stor en kraft og påvirker os mennesker så dybt?
Forsker parret Kaplans har en teori om, at vores hjerner stadig ligner stenalderfolkets. Det betyder, at vi er skabt til et liv i naturen. Sansestimulering er central i haveterapi. Det gælder om at finde lystfyldte sanseindtryk, som udløser velbehag, nydelse og fred og ro. Når man genopdager sine sanser i haven, giver man også nyt liv til aflukkede nervebaner i sin krop.
Udover syn, hørelse, smag, lugt og følelse handler haveterapi også om muskel- og balancesansen. Disse aktiviteter kan bidrage til, at man genvinder sundheden og får en bedre balance i livet.
Hvad er din egen yndlingsbeskæftigelse i naturen?
At tumle rundt i min kolonihave som en humlebi uden for mange planer. At gøre lidt hist og lidt pist og hvile mig under et træ, hvor ingen andre kan se mig. Det gør meget godt for mig.
Haveterapiens historie
Historisk set har haveterapi været kendt og benyttet i flere tusinde år. Vi ved bl.a., at ægyptiske konger fik ordineret havevandring mod tristhed. I 1845 rapporterede Dr. Trezvant i “The American Journal of Insanity”, at motion og sjælelig afledning var vigtig for en fremgangsrig behandling af mennesker med mentale problemer.
Den haveterapi, vi kender i dag, tager udgangspunkt i de anglosaksiske lande. Da soldater vendte skadede hjem fra 1. og 2. verdenskrig, opdagede man, at havebrug var en meningsfuld og rehabiliterende beskæftigelse både fysisk og psykisk.
I 1936 blev haveterapi koblet til en universitetsuddannelse i USA. Havebrug blev godkendt som en specifik behandlingsmetode til fysiske og psykiske sygdomme.
Først i nullerne er uddannelser i haveterapi opstået på universiteter i Europa. Behandlingen er endnu ikke en fuldt accepteret form for behandling i det offentlige i Danmark, men det vinder dog mere og mere frem. I 2016 startede Københavns universitet en masteruddannelse i Naturbaseret terapi og sundhedsfremme.
Kilde: Mia Ebsen, uddrag fra artikel bragt i Fyens Stiftstidende
